Udskoling

I udskolingsårene, 7.-9. klasse, har vi fokus på faglighed, arbejdsvaner, modenhed og en mere målrettet samfundsborgervinkel. Vi arbejder på at gøre vores elever parate til at blive ”sluppet løs” i en globaliseret verden med et utal af valgmuligheder og påvirkninger. Vores mål er, at alle vores afgangselever kommer videre i den ungdomsuddannelse, de ønsker sig og passer til. Gennem høje faglige krav og fagligt kompetente lærere, ønsker vi at gøre eleverne så fagligt dygtige, som de evner, og forhåbentlig har vi også givet dem lyst til livslang læring og en god portion selvværd.

Sammen med forældrene præger vi eleverne gennem en balance mellem passende krav, guidning og omsorg. 

Uddannelsesparat?